Nucleus Smart App og Apple smartphone - fejlfindingsguide

Apple foretager regelmæssigt opdateringer af deres iOS software for at sikre, at telefonernes software er i overensstemmelse med de nyeste funktioner og sikkerhedsopgraderinger, og for at rette eksisterende softwarefejl. Desværre kan disse opdateringer nogle gange forårsage interferens med den Bluetooth protokol, der forbinder telefonen med lydprocessoren. Disse forstyrrelser kan medføre, at Nucleus Smart appen ikke længere kan finde processoren, eller at lyden ikke længere overføres.

Følgende instruktioner er en fejlfindingsguide, der kan forsøges, hvis forbindelsen mellem lydprocessor og telefon er mislykket.

Hvert af nedenstående trin kan individuelt løse forbindelsesproblemet, prøv derfor altid at se, om problemet er løst, før du går videre til næste trin.

Generelle trin til fejlfinding:

Apps: Vær opmærksom på, at hvis du har mange apps åbne på samme tid, kan det forstyrre telefonens Bluetooth signal og få lyden fra CI’et til at hakke eller falde ud. Luk derfor altid apps, der ikke er i brug på din telefon, ved at »swipe op« på startskærmen og derefter »swipe væk« apps, der ikke er i brug. Hvis det ikke lykkes med disse instruktioner, kan du også slukke og tænde telefonen for at lukke de apps, der er åbne.

Genstart: At slukke og tænde telefonen igen kan nogle gange løse forbindelsesproblemer.

Fejlsøgning i telefonens indstillinger, 1 af 2:

  1. Gå til «Indstillinger».
  2. Derefter til «Generelt».
  3. Derefter til «Softwareopdatering».
    iPhone vil nu søge efter om der findes tilgængelige software opdateringer.
  4. >Hvis der  findes tilgængelige alternativer vil du se en beskrivelse af dette, med mulighed for at downloade og installere denne. Download den seneste opdatering. «Opdater nu»

Når opdateringen er fuldført skal du åbne Nucleus Smart App igen for at se om opkoblingsproblemet er løst.

  1. >Hvis du har den nyeste version vil skærmen være sort med en besked om at «iOS er opdateret». I dette tilfælde så fortsæt til næste trin.

 

Fejlsøgning i telefonens indstillinger, 2 af 2: 

  1. Gå til «Indstillinger».
  2. Derefter vælger du «Tilgængelighed».
  3. Derefter vælger du «Høreapparater».
    Her vil dine apparater være synlige hvis de er tilsluttet; du vil se «’Dit navn’ høreapparater» med angivelse af hvilken side de vedrører H + V. Tryk på feltet.
  4. Du skal nu slette opkoblingen til apparaterne og så lave en ny opkobling. Scroll ned på siden til du ser muligheden «Glem denne enhed» og tryk på denne. Bekræft at du ønsker at gøre dette i boksene som kommer op. «Glem denne enhed»
  5. Når opkoblingen er glemt, vil telefonen på ny søge efter enheder. Mens telefonen søger, sluk og tænd høreapparat / CI. Hvis du skal opkoble et høreapparat, udover dit CI, så skal du tænde høreapparatet først, og straks derefter dit CI.
  6. Når telefonen finder enhederne skal du trykke på feltet ’MFI-høreapparater’ igen, og derefter skal du vælge ’Dan par’ i de beskeder der dukker op på din skærm. Hvis du har apparater på begge ører vil du se denne besked 2 gange.
  7. Hvis disse trin i telefonens indstillinger ikke løser opkoblingsproblemet, så kan du forsøge at slette app´en og geninstallere den. Instruktionerne om dette finder du nedenfor.

 

Fejlsøgning i Nucleus Smart App:

  1. Hold fingeren nede på Nucleus Smart App symbolet på skærmen til du få en liste med muligheder for denne app. Vælg «Fjern App». Bekræft at du ønsker at gøre dette når telefonen spørger.
  2. Åben appen «App Store» for at downloade Nucleus Smart App på ny.
  3. Tryk på det lille symbol nederst til højre som hedder «Søg»
  4. Søg efter «Nucleus Smart app». Tryk «Hent». Hvis telefonen ber dig om at dobbelttrykke på sideknappen for at installere så gør dette.
  5. Du har nu slettet og geninstalleret Nucleus Smart App. Når du åbner appen igen vil du blive bedt om at logge ind igen. Appen vil tage dig igennem nogle trin, for at færdiggøre registreringsprocessen, hvor du blandt andet vil blive bedt om at tage spolen af og trykke på knappen der sidder på lydprocessoren. Følg anvisningerne i appen.

 

Hvis intet af det ovenstående løser problemet? Kontakt vores kundeservice, så hjælper de dig.